1864, Kampen ved Lundby

Baggrund

På tidspunktet for kampen var Jylland reelt opgivet. Hæren var blevet slået ved Dybbøl allerede i april og for kun få dage siden fortrængt fra Als. De tilbageværende styrker var trukket nord for Limfjorden og i færd med at blive udskibet fra Frederikshavn.

1. Regiment, under Oberstløjtnant H.C.J. Beck, var blevet efterladt i Nørresundby for at sløre udskibningen længst muligt, sikre fjordovergangene og - hvis lejligheden bød sig udenuforholdsmæssig risiko - rykke frem mod syd.

1. juli havde preusserne sendt tre rekognosceringskommandoer mod nord fra Hobro. Beck besluttede straks at rykke mod syd med 5. kompagni (160 mand) mod Ellidshøj. Her forventede han at træffe et af kommandoerne i natlogi. Dette var i mellemtiden rykket mod syd, men et andet rapporteredes fra Gunderup mod øst, hvortil Beck nåede ved morgengry. Her sås en vognkolonne drage mod nord, og med spejdere fandt man ud af, at den stoppede i Lundby.

Kampen

Kampen ved Lundby fandt sted syd for Lundby i Nordøsthimmerland den 3. juli 1864 under 2. Slesvigske Krig. Et dansk (5.) kompagni af 1. Regiment forsøgte frontalt bajonetangreb ned ad en lang bakkeskråning, men gik i stå 20 meter foran det jorddige, preusserne lå i dækning bag. Kampen blev den sidste under 2. Slesvigske Krig og resulterede i store danske tab.

 Skitse over kamppladsen med (A) det danske udgangspunkt,

(B) preussernes stilling ved diget, og (C) placeringen af mindestenen.

Spejderne var blevet observeret af preusserne, som med ca. 70 af 124 mand var gået i dækning bag et jorddige i Lundbys sydkant. Fra gravhøjen Kongehøjen ca. 500 meter syd for byen skråner en lang flad bakke ned mod byen. Herfra befalede Beck kompagnichefen P.C. Hammerich, at udføre et rask og determineret bajonetangreb.

Flere lokale var tilstede og tilbød at lede kompagniet østom gennem en slugt eller vestom, hvor nogle hegn ville kunne give skjul, hvilket Beck dog afviste, idet hans kompagni ikke skulle føres af en bonde, og at den lige vej var den korteste.

Under hurraråb løb kompagniet fremad i halvdelingskolonne. På 200 meters afstand åbnede preusserne første gang ild. Med deres bagladegeværer nåede de at afgive 3 salver, før angrebet gik i stå 20 meter foran jorddiget. Da udgjorde det danske tab 70 mand mod 3 sårede preussere.

Preusserne valgte ikke at udnytte sejren til at forfølge de resterende danskere; i stedet brød de op og drog mod Hobro medbringende både egne og danske sårede. De medbragte også 13 døde til Gunderup.

Kampens umiddelbare resultat blev et klart nederlag til Danmark, idet den danske side havde et tab på 32 døde, 44 sårede, 20 tilfangetagne og 2 savnede - ialt 98 - mod blot 3 sårede preussere. I det store billede kom kampen ikke til at betyde noget - landkampen havde Danmark allerede tabt, og en eventuel sejr ville næppe have ændret ved dette.

(Kilde: wikipedia).