1850, Slaget ved Isted

Slaget var det sidste og afgørende slag i Treårskrigen, der udbrød i foråret 1848 som en borgerkrig mellem tyskorienterede slesvig-holstenere og danskere inden for rammerne af den dansk-tyske helstat.

Krigen blev ført med vekslende krigslykke i 1848 og 1849. Slesvig-holstenerne blev i krigens første to år støttet af Preussen, men den 2. juli 1850 indgik Preussen og det tyske forbund under russisk pres en fredsaftale med Danmark uden at spørgsmålet om Slesvigs (Sønderjyllands) tilhørsforhold til Danmark blev afklaret.

De to hære stødte sammen på Isted Hede nord for Slesvig by den 25. juli 1850. Slaget begyndte kl. 2 om natten og sluttede den følgende aften kl. 19. Den danske hær var på ca. 37.000 mand og den slesvig-holstenske hær på ca. 26.800 mand, hvor iblandt der var mange tyske soldater.

Selve slaget kunne være endt med en klar dansk sejr og tilfangetagelse og afvæbning af størstedelen af den slesvig-holstenske hær. Men på grund af dårlig og langsom kommunikation hærenhederne imellem trak Oberst Schleppegrell sin brigade, der skulle afskære slesvig-holstenernes tilbagetog, tilbage. Den slesvig-holstenske hær nåede tilbage i sikkerhed på sydsiden af Ejderen i Rendsborg og krigen måtte fortsætte i endnu seks måneder.

Slaget endte med en beskeden dansk sejr og et stort antal dræbte og sårede på begge sider. Den danske hær kunne efter slagets afslutning rykke frem til Sli-Dannevirke, men sejren var dyrekøbt. På dansk side var der 845 faldne og 2.405 sårede, på slesvig-holstensk side 534 faldne og 1.202 sårede.

Blandt de faldne officerer var generalmajor F.A. Schleppegrell og oberst Frederik Læssøe.

General Schleppegrell ved Isted

Mange af de faldne danske soldater blev ført til Flensborg, hvor der tre dage senere foretoges begravelse af 495 danskere i en stor fællesgrav på Sankt Marie Kirkegård, som blev indviet i 1810 og ligger øverst på skrænten lige vest for centrum. Kirkegården kaldes i dag Flensborg Gamle Kirkegård. På kirkegården blev Isted-Løven opsat den 25. juli 1862 til minde om de faldne.

(Kilde: Grænseforeningen, øjenvidneskildring (engelsk tekst) af slaget af den engelske krigskorrespondent William Howard Russel).