1848, Slaget ved Bov

1848, Slaget ved Bov

Slaget ved Bov den 9. april 1848 var det første militære sammenstød i Treårskrigen 1848-1850.!

Den danske hær på ca. 11.000 mand under ledelse af Generalmajor Hans Hedemann angreb slesvig-holstenske styrker på ca. 6.000 mand under ledelse af General Krohn. At Prinsen af Nør overhovedet indlod sig på et militært sammenstød havde alene politiske årsager. Han forsøgte at undgå konfrontationen, fordi den slesvig-holstenske hær var talmæssig underlegen og samtidig dårligt ledet.

Hedemann havde planlagt en omringning af de slesvig-holstenske tropper, der var opstillet ved Bov og langs Krusåen. Hovedstyrken kom nord fra samtidig med at en mindre styrke skulle foretage en om-gående bevægelse vest om fjendens styrker. Planen lykkedes kun delvist, idet slesvig-holstenerne nåede at trække sig tilbage mod Rendsborg, inden omringningen var fuldført.

Da den slesvig-holstenske hær nåede tilbage til Rendsborg blev den modtaget af bl.a. 12.000 preussiske soldater og en forbundsdivision på 10.000 mand bestående af bl.a. hannoveranere, mecklenburgere og braunschweigere, som stod klar til at komme slesvig-holstenerne til undsætning. Den samlede hær kom nu under ledelse af den preussiske General Wrangel.

Efter slesvig-holstenernes tilbagetrækning nåede den danske hær frem til Slesvig by den 11. april. I mellemtiden var hæren øget til 12.000 mand. Scenen var sat til den næste træfning, Slaget ved Slesvig den 23. april 1848.

 

(kilde: Grænseforeningen).

1. Regiment, Danske Livregiments Soldaterforening